Gå tilbage til oversigt

…”Man kan ikke undgå skæbnen. Det er bedre at gå gennem slid og slæb på et passende tidspunkt, når I stadig har den mentale og fysiske styrke i jer. Ved guds nåde kan man komme let igennem det. Hvis, på den anden side, dette slid og slæb skulle forekomme på et tidligt eller senere stadier i livet, kunne det have vist sig at være meget vanskeligt og derved forårsage uoprettelig skade. Fordi I elsker Gud så meget, vælger Swami et passende tidspunkt for jer til at gå gennem en tilstand af anger og virkningerne af karma, og beskytter jer helt og holdent. Det er ikke sikkert, at I er klar over det, men Swami var ved jeres side hele vejen igennem; ellers ville I have haft en fuldstændig anderledes eksistens.”

Sai Baba

 … Disse spørgsmål har altid plaget mennesket og fortsætter med at gøre det. Somme tider undrer vi os over, hvem der er den mægtigste: Karma eller Gud. Den moderne videnskabs fremmarch har demonstreret det moderne amoralske menneskets overlegenhed. Mennesket står på spring til at duplikere (klone) sig selv! Hvordan kommer karmaloven så ind i billedet?

Karmaloven er det mest dynamiske begreb af alle til at pille argumentet, at det skulle være skæbnebestemt, ned af piedestalen. Vi skaber ethvert øjeblik af vort liv. Det afhænger fuldstændigt af, hvordan vi skaber det. Den måde, vi bestemmer at skabe vort liv, bestemmer virkningen – noget vi ser enten nu eller år senere. Godt arbejde eller dårligt arbejde bestemmer begge udfoldelsen af vort liv. Selv den handling at trække vejret er en livs bestemmende aktivitet.

Mennesket er blevet givet 2 enestående evner: Viveka (skelneevnen) og Vairagya (ikke – tilknytning). Den sande brug af disse to evner hjælper mennesket til at udvikle en holdning til karmas spind. Skelneevnen hjælper det til at afgøre, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Ikke- tilknytning hjælper det til ikke at være knyttet til noget og ikke interesseret i de personlige goder, som mennesket opnår af enhver aktivitet. Mennesket er som et planteædende dyr, der er bundet til et træ. Inden for den begrænsede frihed, som længden af rebet giver, kan dyret græsse og nyde livet - ikke længere væk. Følelsen af at kunne skelne og ikke at knytte sig til noget hjælper ikke mennesket til at fjerne sig fra det reb, der binder det, men skaber for det en holdning, hvorved det betragter sin begrænsede verden som en uendelig mark af uendelige muligheder, hvorpå det kan skabe og genskabe sit liv. Det vil så begynde at få en virkning på alle omstændighederne og have indflydelse på dem. Spindet er så ikke længere en lænke, men et uendeligt netværk til at kanalisere dets liv. Det bliver menneskets middel til at gøre sig til herre over øjeblikket, manuskriptforfatter over sit eget liv, Gud i støbeskeen.

                                                                                                           (leder)

 Engang dræbte jeg en krybskytte som en del af min ’pligt’ som skovbetjent. Jeg blev lykønsket for at have skaffet en ’berygtet krybskytte’ af vejen og slap endog godt fra min handling i tyve år, indtil ’hjemsøgelserne’ begyndte en nat. Den døde mands ’ansigt’ fulgte mig gennem forskellige jobs. Til slut tilbragte jeg en måned i Whitefield sammen med Sri Sathya Sai Baba. Jeg overværede darshan og Nagarasankirtan og spillede på dholak ved bhajan sessionerne om torsdagen.

I en af sine taler sagde Sai Baba, at alle dem, der kommer til ham, ikke er helbredt for deres uhelbredelige sygdomme. Han siger: ”Det er deres tidligere karma og deres intense tro på Swamis helbredende kræfter, der er de to væsentlige faktorer i deres helbredelse eller på anden måde. Sai kender enhvers fortid, nutid og fremtid. Han er fuldt ud klar over enhvers tidligere karma og griber kun ind i tilfælde, hvor den enkelte har sonet sine tidligere synder tilstrækkeligt.” Vanskelige omstændigheder, som får os til at lide, idet de trodser alle vore anstrengelser på at få dem til at slippe deres ubønhørlige tag i os, er ligeledes et resultat af overtrædelser af den moralske kodeks i tidligere eller det nuværende liv.

Når Baba siger ”at bøde tilstrækkeligt for”, er det ham, der afgør, hvad der menes med ’tilstrækkeligt’. Problemet opstår, når vi begynder at antage, hvad der er tilstrækkeligt. Baba har et andet sted sagt, at de, der forårsager forkerte handlinger af enhver art, kommer til at betale prisen. Skulle nogen endog gøre sig stor umage for at retfærdiggøre den forkerte handling, er der ikke nogen mulighed for at undslippe karmaloven.

To pilgrimme var engang på rejse. De stoppede for natten ved en landevejskro. Om natten blev den yngste pilgrim myrdet. Den næste dag fandt politiet, der kom for at udforske sagen, en blodplettet kniv i den gamle mands taske. Skønt den gamle mand sagde, at han ikke havde begået forbrydelsen, blev han fundet skyldig og idømt livsvarigt fængsel.

Den gamle mand begyndte afsoningen. Da han var en god og lærd mand, var han venlig mod sine medfanger. Snart fik han dem lært at læse de hellige bøger. En dag spurgte en af fængselsvagterne ham, om han havde dræbt sin ven. Den gamle mand svarede, at det havde han ikke og forklarede, hvorfor han alligevel tålmodigt afsonede sin fængselsstaf: ”En dag havde jeg et syn. Jeg indså, at jeg i mit foregående liv havde myrdet én og var sluppet godt fra det. I dette liv betaler jeg prisen.”

Bhagawan siger: ”Karmaloven er fuldkommen retfærdighed.” Han tilføjer: ”Karmaloven er udelukkende baseret på handling. Enhver handling har en lige og modsatrettet reaktion, genlyd og genspejling. Det er det, der er grundlaget for den karmiske lov. Man høster, som man sår enten i det samme liv eller i efterfølgende liv.”

 Karmaloven er uløseligt forbundet med reinkarnation. Karma kan defineres som en kæde, i hvilken leddene bliver lænket sammen af årsag og virkning. Der er ikke noget brud i den fortløbende kæde af karma. Hvis man gør skade, kommer man til at betale prisen. Karmakæden kan imidlertid brydes ved Bhagawans indgriben. Det vil sige, at karma ikke underkender en gunstig mulig for at ’forbedre sig’, uanset hvad vi har gjort. Døren eksisterer: den er altid ladt på klem under karmaloven, så vi kan forbedre og korrigere os selv og lære af vore fejl. Frugten af karma kan endog blive ændret i sjældne tilfælde gennem Bhagawans nåde.

Uvidenhed om karmaloven tilgiver ikke vore fejltagelser. Hvis vi accepterer vore fejltagelser, så vil der i det mindste kun blive en fornuftig straf. Men hvis vi lave fejltagelser fuldt bevidst, bliver vi desto større forbrydere. Hvis vi i ydmyghed kommer til Guds alter og angrer, vil der med Guds nåde forekomme en opvågnen af bevidstheden, og byrden af vore forkerte handlinger vil falde væk og således sætte os fri.

Bhagawan forklarer: ”Når et menneske nærer dårlige tanker, hjemsøger dårlige resultater det. Når det har gode tanker, er resultaterne også gode. Det er dem, der ikke erkender denne kendsgerning, der går omkring og bebrejder Gud. De beklager sig: ’Åh Gud! Hvorfor påfører du mig disse genvordigheder?’ Gud er det evige vidne. Han er den, der uddeler frugterne af handling. Han er på ingen måde ansvarlig for jeres sorg eller lykke!”

 Gud skaber ikke vor lidelse. Hans nåde hjælper os i virkeligheden med at lindre den. En accept af og oprigtig anger over ens dårlige handlinger er en nødvendighed for at søge Guds nåde. Nogle handlinger kan være så grufulde, at man bliver nødt til at tage sin straf. Så træder Baba til; han hjælper os med at udholde straffen, så vi til sidst kan rense os selv.

                                                                                      (Jagadish Prasad)

At frigøre gammel karma

Alle problemer findes i sindet - en ophobning af gammel karma fra mange liv, som rækker hele vejen tilbage til ældgamle tider. Der er en grænse for, hvad det er klogt at bringe op til overfladen på et givet tidspunkt, da selve sindet altid er fint afbalanceret, især hos sensitive mennesker. Forsigtighed er nødvendig. Kast jer ikke over nye ideer. Tanken om at frigøre tusinder af års karma  i et enkelt livsforløb lyder forjættende, men sådanne erfaringer er begrænset til nogle få højt udviklede sjæle. Nogle af disse oplyste mennesker magter det, da de allerede er i en fremskreden tilstand og tæt på den endelige sammensmeltning med Gud. På det stadie må man betræde en langsommere vej. Kroppen er svag, og alt for meget stress vil ikke hjælpe dens tilstand.

Lejlighedsvis er et fuldstændigt brud fra en behandling også tilrådeligt, en tid til hvile og en revurdering af ens fremskridt, og at tilegne sig hvad der er sket. Det er som at tage et udrensende middel. Man tager noget, og det virker, men man bliver ikke ved med at tage det hver dag. Det vil resultere i fremskridt, og der har allerede været fremskridt, men det har kostet. Giv ikke op, men antag en mere afslappet holdning, og forsøg at få hele billedet i perspektiv. Rom blev ikke bygget på én dag. Ændringer fra et niveau til et andet, og opløsningen af tidligere karma tager også sin tid. Hvis du presser på, vil resultatet ikke blive godt. Husk på, at jeg altid er med dig.

 Tænk igen på hele din holdning til livet. Den er helt sikkert ikke rigtig. Nogle ændringer vil være nødvendige, før I kan fjerne fortiden fra jeres underbevidsthed, og så vil ændringerne komme.

                                                                                                                                         Sai Baba

I sin ubegrænsede nåde gjorde Swami det klart for os, at folk, der begår uret mod andre, kommer til at stå ansigt til ansigt med deres handlings årsag og virkning, og at der ikke ville være nogen måde at kunne undslippe fra ’karma’. Desuden sagde han, at Gud imidlertid kan og vil gribe ind og gøre tingene lettere, forudsat at vi fortryder vore misgerninger og forpligter os til at gøre ofre, der vil gavne fattige og trængende mennesker. Rige mennesker, der har råd, kan hjælpe de trængende ved at tilvejebringe velgørende hospitaler, der yder gratis behandling, skoler der yder gratis undervisning, osv. Men Gud vil ikke direkte foreslå disse metoder til at få aflad. Det vil være op til dem, der er ramt af et karmisk tilbageslag, at tænke tilbage og indse dette af sig selv. ”Det er den selvrealisering, som jeg forventer af dem. De bør oprigtigt angre og foretage korrigerende handlinger ved sådanne godgørende handlinger, som alene behager Ham og bevæger Ham til at hjælpe dem fri af de karmiske virkningers strenghed